SLA-Fyn generalforsamling Kværndrup Kro 14. marts 2017
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Formandens beretning.
3. Regnskab 2016
4. Budget 2018, her under kontingentfastsættelse.
5. Indkomne forslag (skal være formanden i hænde senest 4/3 2017).
6. Valg til bestyrelsen. På valg er:
Mogens Jensen, ønsker ikke genvalg
Hans Odde Poulsen, ønsker ikke genvalg
Steffen Høgild
7. Valg af bestyrelsessuppleanter. På valg er:
Ingemann Jensen.
Jens Haastrup
8. Valg af revisor. På valg er:
Keld Riber.
9. Valg af revisorsuppleant. På valg er:
Jytte Raun.
10. Eventuelt.
1. Valg af dirigent og referent.
Jørgen Thomsen blev valgt som dirigent og Steffen Høgild som referent.
2. Formandens beretning.
Der er nu igen gået et år, siden vi var sammen her sidst. Den gang fortalte jeg, at jeg havde haft stor lyst til bare at trække den gamle formandsberetning op af skuffen og holde den en gang til med den begrundelse, at der ikke var sket særlige meget i det forløbne år. Det er ikke helt den samme situation i år, så i får en ny.
www.slafyn.dk
SLA – Fyn
Sammenslutningen af lokalarkiver på Fyn og omliggende øer
Arkibas:
Vi er efterhånden ved at vænne os til Arkibas 5, som jeg ser som et stort skridt i den rigtige retning bort fra de gamle kasser med arkivkort og godt for det. Alene med sit udseende synes jeg at Arkibas 5 virker meget nutidigt. Den udstrakte mulighed for fritekstsøgning gør det også lettere at anvende systemet. Der er efterhånden kommet mange flere finesser til som gør det næsten sjovt at bruge Arkibas.
Kursusaktivitet: Alt det nye medfører naturligvis, at der er brug for øget uddannelse i programmet og det bringer mig videre til omtalen af vores kursusaktivitet. Gennem mange år har SLA-Fyn for mig været synonym med Modulkursus. Af forskellige grunde, men vist mest af praktiske årsager har arkivuddannelsen for os fynboer været ensbetydende med kursusaktiviteter, som i de seneste år er foregået på skolen i Nørre Broby. Sådan ser det ud til, at det ikke skal være mere. Vi har fået konkurrence fra SLA, som er kommet med et tilbud, vi ikke har kunnet sige nej til. SLA vil tilbyde at afholde modulkursus lokalt på Fyn startende med Svendborg, hvor det første kursus af slagsen vil finde sted. Det er så meningen at man i løbet af en femårig periode vil nå gennem hele kursusrækken. Det vil naturligvis være mest aktuel for den arkivmedarbejder, der ikke er begyndt sin arkivmæssige uddannelse inden vedkommende er blevet leder. Man er så sikker på i løbet af de fem år at kunne få den uddannelse, som er ønsket af SLA. Den mulighed har vi naturligvis også haft før, men da tilslutningen til de kursus som SLA-Fyn har afholdt har haft meget varierende tilslutning og enkelte har måttet aflyses på grund af manglende kursister, har vi i bestyrelsen draget konsekvensen og valgt at ophøre med at udbyde Modulkursus. En ikke uvæsentlig årsag til, at det ikke har været svært for os at tage den beslutning er, at Modulkurserne har været en underskuds forretning. Vi vil ikke stoppe med at undervise, men vil stadig gennemføre vores Arkibas5-kursus i Ringe så længe de skønnes nødvendige. Indtil videre har søgningen været så stor, at der stadig står folk på ventelisten for at komme på kursus. Arkivsamvirkemøder: Et andet sted hvor der også vil ske forandringer er omkring Arkivsamvirkerne. Det har gennem snart mange år været kutymen at SLA-Fyns bestyrelse har inviteret de fynske Arkivsamvirket til et uformelt møde. Mødet har været uden nogen i forvejen fastlagt dagsorden. Alle emner har haft mulighed for at blive taget op ti drøftelse. Vi har valgt at springe arkivsamvirkemøderne over i 2016, fordi vi i bestyrelsen fandt, at der tilsyneladende ikke var den store interesse for møderne. Det var de samme 5 arkivsamvirker, der troppede op hver gang. Selv synes jeg at det er kedeligt, hvis vi ikke har møderne med arkivsamvirkerne, for jeg mener, at de er en udmærket mulighed for, både for bestyrelsen men også for arkiverne at fået indtryk af, hvad der for tiden rører sig i den fynske arkivverden. Bestyrelsen er naturligvis indstillet på – og vil meget gerne genoptage møderne, hvis der viser sig interesse for det. Jeg kunne tænke mig, at vi brugte bare lidt tid i forbindelse med kommentarerne til formandsberetningen til at drøfte emnet: ”Er der behov for / ønsker om at fortsætte arkivsamvirkemøderne med SLA-Fyns bestyrelse”? Sommerudflugter: Og nu over til noget mere positivt. Som det kan ses på vores hjemmeside har SLA-Fyn gennem
www.slafyn.dk
SLA – Fyn
Sammenslutningen af lokalarkiver på Fyn og omliggende øer
nogle år stået som vært og arrangør af en årlig sommerudflugt. I 2015 gik den til Assens og i 2016 til Torø. Begge gange med Ingemann Jensen som kyndig guide. Som alle andre udendørs arrangementer er vores også meget afhængige af vejret. Mens vi i forbindelse med udflugten til Assens var begunstiget at strålende sol, så var det regn og rusk på turen til Torø. Alle – inklusiv mig selv – nåede vist at blive tørre inden turen sluttede. Begge ture var efter min opfattelse både hyggelige og lærerige, og jeg vil benytte mig af lejligheden til at sige tak til Ingemann Jensen for hans indsats i forbindelse med begge arrangementer. Afslutning: De af jer som har nået at nærlæse dagsordenen vil vide, at jeg synger på min ”svanesang”. Det vil sige, at jeg ikke opstiller til bestyrelsen igen. Arkivlederen i det arkiv jeg har været leder for gennem mange år sagde, da han lokkede mig til at overtage ledelsen, at når han nu var blevet 70 år, var det på tide at en yngre kom til. Det er nu snart ved at være 10 år siden jeg passerede den fødselsdag, så derfor synes jeg, at det er på tide, at jeg takker af og overlader pladsen til en yngre. Når jeg nu er inde på takkeriet vil jeg også takke de øvrige medlemmer af bestyrelsen for deres store indsats. De er grunden til, at jeg ikke kan bruge det store arbejdspres som undskyldning for at jeg ikke ønsker at fortsætte – tvært imod. Jeg stopper fordi jeg mener, at SLA-Fyn skal have en dynamisk og gerne yngre leder. Med disse ord siger jeg farvel og tak for et dejligt samarbejde i en altid venlig og positiv indstillet bestyrelse i SLA-Fyn
Tak
Formandens beretning blev godkendt af generalforsamlingen.
3. Regnskab 2016.
Det reviderede regnskab for 2016 udviste et underskud på 2.707 kr. Egenkapitalen er på 72.709 kr.
4. Budget 2018, her under kontingentfastsættelse.
Der budgetteres for 2018 med underskud på 8.300 kr. Underskuddet bruges til at billiggøre kurserne for medlemmer. Kontingentet er uændret i forhold til 2017.
Regnskab og budget blev godkendt af generalforsamlingen.
5. Indkomne forslag (skal være formanden i hænde senest 4/3 2017).
Der var ingen indkomne forslag.
6. Valg til bestyrelsen.
På valg er Mogens Jensen, Hans Odde Poulsen og Steffen Høgild
Ingemann Jensen og Jens Haastrup blev nyvalgt og Steffen Høgild blev genvalgt.
www.slafyn.dk
SLA – Fyn
Sammenslutningen af lokalarkiver på Fyn og omliggende øer
7. Valg af bestyrelsessuppleanter.
På valg er Ingemann Jensen og Jens Haastrup
Nyvalgt som suppleant blev Tissel Lund-Jacobsen, Øhavsmuseet i Faaborg. Det lykkedes ikke at finde en 2. suppleant
8. Valg af revisor.
På valg er Keld Riber.
Keld Riber blev genvalgt.
9. Valg af revisorsuppleant.
På valg er Jytte Raun.
Jytte Raun blev genvalgt.
10. Eventuelt
Jørgen Thomsen orienterede om at SLA har indgået en aftale med Velux Fonden for 2017 under området: Støtte til særligt aktive ældre (over 60). Aftalen dækker op til 1 million kr. Særligt aktive ældres arbejde på arkiverne skal understøttes. Der kan søges max. 70.000 kr. pr. arkiv.
Støtten kan gives til 3 hovedpunkter:
– Arkivuddannelsen
– Udstyr til arkiverne og uddannelse af medarbejderne til modernisering af digitale muligheder.
– Moderne formidling af arkivmaterialet.
Alle over 60 vil kunne få gratis kurser. Al kursusaktivitet i 2017 bliver formentlig gratis.
Marstrand og Glud blev foreslået som et muligt virksomhedsbesøg.
Efter generalforsamlingen var der et indlæg ved stadsarkivar Lene Wul, Kolding Stadsarkiv vedrørende arkivet, dets funktion og formidling, her under Aagaards billeder, som er en unik samling glaspladefotos.
Steffen Høgild
Sekretær
SLA-Fyn generalforsamling Kværndrup Kro 10. marts 2016
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Formandens beretning.
3. Regnskab 2015.
4. Budget 2017, her under kontingentfastsættelse.
5. Indkomne forslag (skal være formanden i hænde senest 4/3 2016).
6. Valg til bestyrelsen. På valg er Ida Duedahl og Torben Heldbo. 7. Valg af bestyrelsessuppleanter. På valg er Ruth Jensen (modtager ikke genvalg) og Ingemann Jensen.
8. Valg af revisor. På valg er Keld Riber.
9. Valg af revisor suppleant. På valg er Jytte Raun.
10. Eventuelt.
Indlæg ved projektleder Lise Seisbøl, Kulturregion Fyn om kulturprojektet Mod.Strøm.
Foredrag ved Tyge Mortensen Rudme: ”Rundt om Christen Kold – betydningen for lokalsamfundene på Fyn”.
1. Valg af dirigent og referent.
Jørgen Thomsen blev valgt som dirigent og Steffen Høgild som referent.
2. Formandens beretning.
Kære generalforsamling. Der er nu igen gået et år siden vi var sammen her og jeg må ærligt indrømme, at tiden for mig som for mange andre pensionister flyver af sted. Hvis jeg havde mulighed for det kunne jeg bare trække den tale jeg holdt sidste år op af skuffen og gentage den. Aktiviteterne i SLA-Fyn er jo stort set de samme år efter år. Der er dog en ting som jeg gerne vil fremhæve nemlig arrangementet i Assens. Det begyndte meget dramatisk med at tyverialarmen til det lokale vi skulle bruge var gået i gang. Heldigvis skinnede solen på os og Ingemann kunne improvisere sig til begyndelsen af turen. Man kan måske ikke forestille sig, at der kan være ret meget at sige om en lille by som Assens, men det skal jeg da love for der var. Blandt det jeg husker er den jødiske kirkegård, historien om en frihedskæmper fra 2. verdenskrig og de mange smukke huse. Slutningen på rundvisningen måtte også improviseres lidt så vi endte med kaffe og kage i arkivrummet, hvor vi næsten sad på skødet af hinanden. Mange tak til Ingemann og medarbejdere.
En fast del af SLA-Fyns aktiviteter er vores kursus. Dels vores almindelige SLA-kursus dels vores Arkibaskursus. Som noget nyt har vi forsøgsvis startet kursus i brug af WordPress det hjemmeside program, som vi kan få gennem SLA. Det gør vi fordi vi tror, at rigtig mange af arkiverne vil vælge WordPress fordi SLA har gjort det mulig at få en økonomisk fordelagtig løsning med hensyn til etablering af en hjemmeside. En anden ting er også, at programmet er ret alsidigt og relativt nemt at bruge. Som så mange andre steder, er det også her vores fantasi og kreativitet sætter grænserne.
Vores almindelige SLA-kursus, hvis jeg må kalde dem det, er efterhånden en institution, der kører i faste rammer på skolen i Nr. Broby. Vi mener, at de har fundet en form, som tilfredsstiller de fleste arkivmedarbejdere. Ikke for at rose os selv, men jeg mener også, at vi har været gode til at finde velkvalificerede undervisere.
Vores Arkibaskursus er vel også ved at blive en slags rutine med de to versioner, den ene der behandler billeder og den anden der drejer sig om arkivalier. Der har hidtil været stort behov for skal man kalde det begynderkursus, for måden at registrere på i det nye Arkibas har været fremmed for os alle. Nu er der efterhånden flere, der har nogen erfaring og som derfor vil efterspørge et Arkibaskursus for mere øvede. Der for vil SLA-Fyn gerne, i den udstrækning vi føler, at behovet er der, af og til afholde kursus i Arkibas for mere øvede. Efterhånden er der vel også ved at være medarbejdere på de fleste arkiver, der har været på kursus i det nye Arkibas, som så kan lære videre til de andre på arkivet.
SLA-Fyns bestyrelse har som det er sædvane haft møde med de forskellige arkivsamarbejder. Det har vi fordi det er vigtigt for bestyrelsen at vide nogenlunde, hvad der foregår i arkiverne på Fyn og for at få så mange input som muligt fra arkiverne med henblik på at gøre bestyrelsen så effektiv som muligt til gavn for arkiverne på Fyn.
Jeg vil på dette sted benytte mig af lejligheden til at sige bestyrelsen tak for det arbejde i udfører i SLA-Fyns regi.
Så blev der alligevel en lille tale ud af det. Tak for jeres opmærksomhed.
Formandens beretning blev godkendt af generalforsamlingen.
3. Regnskab 2015.
Det reviderede regnskab for 2016 udviste et underskud på 8.987 kr. Egenkapitalen er på 75.216 kr. Der budgetteres for 2017 med underskud på 8.200 kr. Underskuddet bruges til at billiggøre kurserne for medlemmer. Kontingentet er uændret i forhold til 2016.
Regnskab og budget blev godkendt af generalforsamlingen.
6. Valg til bestyrelsen.
På valg er Ida Duedahl og Torben Heldbo. Ida og Torben blev genvalgt.
7. Valg af bestyrelsessuppleanter.
På valg er Ruth Jensen (modtager ikke genvalg) og Ingemann Jensen.
Ingemann Jensen blev genvalgt. Nyvalgt som suppleant blev Jens Haastrup, Åstrup.
8. Valg af revisor.
På valg er Keld Riber. Keld Riber blev genvalgt.
9. Valg af revisor suppleant.
På valg er Jytte Raun. Jytte Raun blev genvalgt.
10. Eventuelt
Jørgen Thomsen meddelte, at SLA har lavet et årshjul. Der udbydes kurser året rundt. Der er for nyligt udsendt en regning på 10 øre pr. billede der er på Arkiv.dk. Der er nu lagt 100.000 billeder op på Arkiv.dk. Der er lavet et statistikmodul, som viser aktiviteten lokalt.
Klavs Rokkjær der er kasserer i Højby Lokalhistoriske forening havde undersøgt forholdene om forsikring af foreningernes formue i forbindelse med den lovpligtige overgang til erhvervskonti. En forsikring med en dækning på 1 mill. kr. kan tegnes for en årlig præmie på 450 kr. Kan der tegnes en fælles forsikring for arkiverne på Fyn? Jørgen Thomsen oplyste, at Odense vil tegne en fælles forsikring. SLA drøfter muligheden for en fælles forsikring af alle lokalarkiverne.
Hjemmesidekurset var så stor en succes, at der opstod venteliste. Kurset dubleres derfor den 1. april.
Lise Seisbøl, Kulturregion Fyn
Lise er ansat som projektleder på kulturprojektet Mod.Strøm.
Mod.Strøm engagerer kunstnere, kulturinstitutioner, borgere og turistorganisationer på Fyn i revitaliseringen af vragede eller glemte steder i ni kommuner: et tomt andelsmejeri, et nedrivningsparat husmandssted, en nedlagt skole o. lign.
Mod.Strøm handler om at indkredse det, som vi er stolte af, og som vi synes fortjener mere synlighed. Projektet forholder sig positivt og kreativt til de udfordringer og kvaliteter, der er i lokalsamfundene. Gennem afholdelsen af kulturarrangementer på stederne (udstillinger, koncerter, forestillinger mv.) forholder projektets aktører sig til kvaliteterne i det liv, der var en gang, og i de muligheder for liv, der kan genereres gennem kulturaktiviteter. Projektdeltagerne får debatteret ønsker og drømme for deres lokalsamfund og får ved fælles hjælp givet deres lokalsamfund et mentalt og kulturelt løft.
Med det udgangspunkt forventer vi, at der kommer nye og spændende kulturprodukter, kulturfællesskaber og partnerskaber, der kan leve videre i en eller anden forstand efter at projektet ophører.
Projektet løber 2016-17 og slutter med et 14 dages projekt i alle de fynske kommuner.
Lise eftersøger egnede lokaliteter gennem kontakt med borgere, foreninger og sammenslutninger. Hun er derfor meget interesseret i henvendelser. En mailliste med adresser blev sendt rundt. Kontakt hende endelig med motiverede forslag. Der er også oprettet en Facebook profil på projektet.
Lise fortalte at Arkiv.dk havde tjent som inspiration for kunstnere. Billedkunstnere og forfattere bruger Arkiv.dk til grundlag for kunstværker og litteratur om fortiden.
Foredrag ved Tyge Mortensen Rudme: ”Rundt om Christen Kold – betydningen for lokalsamfundene på Fyn”.
Tyge Mortensen (bl. a. tidligere højskoleforstander, Ryslinge) der er freelancekonsulent og stifter af Landsbyhøjskolen, gav et meget levende og underholdende foredrag om Christen Kold, som d. 29.martsl fylder 200 år. Han beskrev Christen Kolds levnedsforløb og hans personlige udvikling som kulminerede med stiftelsen af Dalum Højskole (nu Dalum Landbrugsskole). Hans betydning for udviklingen af friskoler og højskoler på Fyn og i hele landet er enestående. Tyge gav en levende fremstilling af Christen Kolds foretrukne pædagogiske redskab: fortællingen
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
SLA-Fyn generalforsamling på Kværndrup Kro,11. marts 2015.
Mødt var ca. 40 personer inkl. bestyrelsen.
- Valg af dirigent: Jørgen Thomsen. Referent: Ester Nørrelykke.
- Formandens beretning: Ved Mogens Jensen.
Indledning. Som formand for SLA-Fyn kunne jeg fristes til at tage beretningen op fra sidste år, støve den lidt af og gentage den, for der sker jo ikke så meget forskelligt fra år til år – og dog.
Kursus.En af SLA-Fyns vigtigste opgaver er vores kursus. Vi har som tidligere afhold to forskellige kursustyper: Nørre Broby kursus der er mere generelle og Arkibas kursus, der er specialkursus. På vores kursus i Nørre Broby kan kursisterne skaffe sig viden om behandling af arkivalier og principper for arkivering. Noget så vigtig som indføring i hvilken lovgivning arkiverne er underlagt er det også vigtigt at have kendskab til. Personligt synes jeg at lovene om Copy Right er svært stof. Parallelt med kursus i Nørre Broby afholder SLA-Fyn også kursus i Arkibas. Da vi fik at vide, at version 5 var lige om hjørnet stoppede vi vores Arkibaskursus, men nu, da vi har fået 5-eren vil de blive genoptaget. Vi er lidt hæmmet af to ting. For det første er antallet af kursister sat til ca. 15, hvilket nok er for lidt i forhold til alle de arkivmedarbejdere, der ønsker kursus, og for det andet er antallet af undervisere også begrænset. Indtil videre er det kun Jens Åge, der kender alle krogene i programmet, og det må vi jo affinde os med, til der bliver uddannet flere. Det er vigtigt at der i hvert fald er mindst en person på hvert arkiv, der har været på et af disse Arkibas-5 kursus. Vi er også opmærksomme på, at der skal være kursus både for nybegyndere, men også for mere øvede. Det er min overbevisning, at der også med tiden vil snige sig mere og mere Arkibas-5 stof ind i de generelle kursus, selv om det er to forskellige ting.
Arkivdag. Jeg var lige ved at tro, at arkivdagen 2014 ikke skulle blive til noget. Normalt er det jo noget, der foregår i forsommeren, men i 2014 havde Stadsarkivet, Odense lovet at være vært, og det viste sig, at Stadsarkivet havde aftalt så megen anden aktivitet, at arkivdagen først kunne blive holdt sidst på året. Som sædvanligt i huset havde vores arkivdag også en ikke ringe underholdnings-værdi, og var en fin introduktion til huset, og hvad der sker i det. Beværtningen var FED. Tak til Jørgen Thomsen for husly.
Kursusbetaling. Sidste år indførte vi en ny form for betaling for kursus. Tidligere betalte man kontant i forbindelse med at man deltog i kursus. Det er nu lavet om, så man betaler ved en bankoverførsel, når man melder sig til. I skal bare huske at oplyse om, hvem der betales for og for hvilket kursus. Systemet fungerer fint og har lettet kassererens arbejde i forbindelse med kursus markant.
Arkivsamvirkerne. Bestyrelsen har også i 2014 holdt et møde med arkivsamvirkerne på Fyn. Jeg synes, at det er væsentlig for bestyrelsen at blive orienteret om, hvad der rører sig i den fynske arkivverden, og det kan også være en mulighed for at få spredt viden om, hvad de forskellige arkiver beskæftiger sig med og give andre gode ideer. Vi behøver jo ikke alle at opfinde den dybe tallerken.
Hjemmeside. Vi har nu fået vores hjemme side op at stå. Den ser nok lidt primitiv ud, men den virker. Vi har også lavet en side, hvor det er meningen at bringe efterlysninger. For eksempel oplysninger om fotografier som vi ikke ved noget om, eller hvis man mangler informationer om et arkivalium, så kan man bringe problemet op på hjemmesiden, og dermed nå ud til et meget større publikum. Jeg startede med et billede af et ret specielt udseende strandhotel. Til min store overraskelse er der allerede enm der har meddelt mig, hvor han mener at hotellet hører til, så nu mangler jeg blot den videre ekspedition. I forlængelse af det her, skal jeg komme med en lille bøn til Jer alle: ”Vil I ikke nok være mere flittige med Jeres input til bestyrelsen”? Det er som bekendt kun lommeuld, der kommer af ingen ting.
Til slut en stor tak til bestyrelsen for godt samarbejde i en venlig tone.
Mogens Jensen, Formand
P.S. Jeg glemte desværre at sige tak til Ester for hendes store indsats som sekretær. Det være hermed gjort, men kan sikkert gøres bedre. Tak skal du have, Ester.
M.J.
Beretningen blev godkendt uden kommentarer fra medlemmerne. Jørgen Thomsen efterlyste vært til arkivdag – inspirationsdag, men ingen meldte sig.
- Aflæggelse af regnskab: Torben Heldbo gennemgik foreningens regnskab. Regnskabet blev godkendt.
- Budget: Torben Heldbo fremlagde foreningens budget. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 200 kr. Budget blev godkendt.
- Indkomne forslag: Ingen.
- Valg: På valg er: Bestyrelsesmedlemmer: Mogens Jensen og Hans Odde Poulsen blev begge genvalgt. Ester Nørrelykke ønskede ikke genvalg. Bestyrelsen foreslog Steffen Høgild fra Ryslinge, som blev valgt.
Suppleanter: Ruth Jensen blev genvalgt. Poul Poulsen ønskede ikke genvalg. Bestyrelsen foreslog Ingemann Jensen fra Glamsbjerg, som blev valgt.
Revisor Keld Riber og revisorsuppleant Jytte Raun – begge blev genvalgt. - Eventuelt: Jørgen Thomsen glædede sig over den succes, som ARKIBAS.dk har haft lige fra starten. På de første 19 dage har hjemmesiden haft 3 gange så mange besøgende som samtlige arkiver på et helt år. SLA’s aftale med Copydan har sikret arkiverne mod retssager for offentliggørelse af fotos på ARKIBAS.dk. Syndsforladelsen er med tilbagevirkende kraft. Billeder må offentliggøres – dog ikke personligt krænkende fotos. Får arkivet en henvendelse fra en person, som er utilfreds med at vedkommendes foto er lagt på ARKIBAS.dk, skal arkivet blot fjerne billedet. Arkiverne skal i fremtiden sørge for at få afleveringsaftale med giver om arkivets råderet over materialet. De nye aftaler med Copydan vil blive gennemgået i næste udgave af Omslaget.Foreningens formand Mogens Jensen takkede Jørgen Thomsen og de fremmødte medlemmer.
Efter kaffen underholdt Jytte Hilden med sin bog ”99 lyserøde elefanter”.
Ester Nørrelykke.
_____________________________________________________________________________________________
SLA-Fyn generalforsamling på Kværndrup Kro, d. 12. marts 2014.
Mødt var 38 personer incl. bestyrelsen.
1. Valg af dirigent: Jørgen Thomsen. Referent: Ester Nørrelykke.
2. Formandens beretning: Ved Mogens Jensen
Kursus: Vores vigtigste aktivitet er, efter min opfattelse vores arrangement af kursus med henblik på at gøre arkivmedarbejderne så godt klædt på som muligt for at kunne udføre arbejdet i arkiverne så godt og rigtigt som muligt. Vi har nu to slags kursus, den ene i Nørre Broby, hvor vi afholder SLAs modulkursus og den anden i Ringe, hvor vi har specialkursus i Arkibas. Som en naturlig følge af udviklingen vil vores kursus i Nørre Broby efterhånden også blive mere og mere ”arkibasorienterede”. Der er imidlertid en viden, man som arkivmedarbejder skal tilegne sig, en viden der ikke har så meget med Arkibas at gøre, men som mere drejer sig om arkivering og behandling af arkivalier.
Vores Arkibaskursus i Ringe har indtil videre kørt på to emner: For det første Billedregistrering og for det andet Arkivfondregistrering. Der er efterhånden rigtig mange, der har været på disse kursus, men da der hele tiden kommer nye arkivmedarbejdere til, har vi fundet det rimeligt, at differentiere kursus, i hvert fald kursus i billedregistrering, så der nu kommer et introduktionskursus og et kursus for ”videregående”. I forlængelse af denne omtale vil jeg rette en stor tak til Jens Aage for hans indsats i forbindelse med vores Arkibaskursus, men da også en tak til alle de forskellige lærekræfter, der hjælper os i forbindelse med vores modulkursus i Nørre Broby. Arkibaskursus d. 15. marts er aflyst. Der bliver ikke afholdt flere arkibaskursus i år.
Modulkursus 4.1. d. 15. marts aflyst, de få deltagere går i stedet på modul 1.2.
Der forventes afholdt ekstra arkibaskursus i 2015.
Arkivdag: Vores arkivdag i år gik til Ejby kommunes Lokalhistoriske Arkiv. Jeg havde som formand meldt min deltagelse og kørte til Ejby, hvor der ikke er noget arkiv – det ligger nemlig i Brenderup. Ved hjælp af mobiltelefon blev jeg ledt ud af min vildfarelse og kom til det rigtige sted. Det var det nyindrettede og istandsatte arkiv, som ligger i den gamle stationsbygning, vi skulle se. Jeg må sige, at det er imponerende, hvad godt samarbejde og utrolig ihærdighed kan udrette. Det er et rigtig flot resultat Søren Skov og Co har opnået. Tak for en fin eftermiddag.
Arkivsamvirkerne: For at få en fornemmelse af, hvad der rører sig i de fynske lokalhistoriske arkiver har bestyrelsen holdt møde med Arkivsamvirkerne under SLA-Fyn. Der var fire der deltog. Man drøftede blandt andet indholdet i vores hjemmeside, og vi fik at vide, at A. P. Møllers fond havde doneret 1,8 mil. kr. til videreudvikling af Arkibas til det, der skal blive til Arkibas.dk og at arbejdet med det allerede var i gang. Jytte Raun fra Stadsarkivet påtog sig at afholde arkivdag 2014 i Stadsarkivet.
I Kerteminde har man lavet ture, så vidt jeg forstod, baseret på mobiltelefoner og GPS, hvor man kan vise billeder og give oplysninger om de forskellige lokaliteter, hvor man nu er.
I Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv har man i forbindelse med den lokale ugeavis haft 52 artikler med fotos fra lokalarkivet. Noget, der nu er samlet i bogform. Man har også udgivet en flot bog om kommunens kirker.
I Assens var der blevet lavet måling på miljøet i nogle af arkivlokalerne. Det var ikke for godt alle steder.
Hjemmeside: Vi har nu endelig fået etableret en hjemmeside for SLA-Fyn. Den er på nuværende tidspunkt i sin spæde vorden og meget af den bære præg af, at det er noget vi har fået fra SLA, men jeg kan lover Jer, at der snart vil komme noget mere relevant stof på alle siderne. Vi er naturligvis meget obs. på at hjemmesiden skal blive så dynamisk som vores evne nu strækker til og vil derfor gerne have, at de enkelte lokalarkiver bidrager så meget som muligt til sidens indhold. Indtil videre er der ikke nogen egentlig Blog, hvor man kan skrive sint indlæg, men I kan skrive til bestyrelsen, hvis der er noget I ønsker vi skal bringe ”til torvs”. Adresserne på bestyrelsen finder I på hjemmesiden ”slafyn.dk” under rubrikken ” SLA-Fyn”
Planer: Afslutningsvis vil jeg sige, at det er vores hensigt at arbejde videre i samme spor og efter samme principper, som vi har anvendt hidtil, men vi er da omstillingsparate i bestyrelsen og modtagelige for ønsker om eventuelle ændringer.
TAK!
Margit Egedal fra Tommerup lokalhistoriske Arkiv gjorde opmærksom på, at det var alle lokalarkiver i Assens kommune, der havde været fælles om de 52 artikler i ugeavisen. Nu kører en serie om mindesten.
3. Aflæggelse af regnskab: Torben Heldbo gennemgik foreningens regnskab, som viser et underskud på 14.000 kr. hvor af de 10.000 kr. står i 2 pc’er. Regnskabet blev godkendt.
4. Budget: Torben Heldbo fremlagde foreningens budget. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 200 kr. Budget blev godkendt. Poul Poulsen, Åsum gjorde opmærksom på, at navnet øverst på budgettet: Sammenslutningen af Lokalarkiver i Fyns Amt skal rettes til: Sammenslutningen af Lokalarkiver på Fyn og omliggende øer.
5. Indkomne forslag: Ingen.
6. Valg: På valg er: Bestyrelsesmedlemmer: Torben Heldbo og Ida Duedahl – begge genvalgt.
Suppleanter: Poul Poulsen og Ruth Jensen – begge genvalgt.
Revisor Keld Riber og revisorsuppleant Jytte Raun – begge genvalgt.
7. Eventuelt: Jørgen Thomsen gjorde opmærksom på, at Kulturarv Fyn afholder årsmøde d. 13. 3. i det Adelige Jomfrukloster. SLA-Fyns medlemmer er velkomne.
Foreningens formand Mogens Jensen takkede dirigenten og de fremmødte medlemmer.Efter kaffen orienterede Dorthe Søborg Skriver om, hvor langt man er nået med Arkibas5 og –dk.
Ester Nørrelykke.
Referent